Kategorier
Uncategorized

Hvad kendetegner et attraktivt erhvervslejemål?

Boligmarkedet bugner med erhvervslejemål i hele landet, så mulighederne for at finde lokaler til sin virksomhed er mange. Men hvordan finder man lige frem til det bedste lejemål til sin forretning, og hvilke faktorer skal man se nærmere på? I dette indlæg kan du blive lidt klogere på, hvordan du analyserer og vurderer et erhvervslejemål, så du kan træffe din beslutning på et solidt og velovervejet grundlag.

1. Kig på lokalområdet og dets attraktivitet

Når man scanner markedet for lokaler til leje, er det fristende blot at se på prisen og træffe sin beslutning ud fra det. Et godt råd er dog at analysere erhvervslejemålet nærmere ved at se på det lokalområde, som omgiver lokalerne. Er det et attraktivt sted at bo, og er befolkningen i vækst, eller er der mange forretninger, der er lukket i de seneste år?

Du kan også analysere, hvor attraktivt lokalområdet omkring et erhvervslejemål er, ved at se på boligmarkedet i de seneste år. Er boligpriserne steget, er det et tegn på, at området er i vækst, og at der derfor kan være et stort kundegrundlag tilgængeligt i nærheden af lokalerne.

2. Undersøg de fysiske forhold i erhvervslejemålet

Lokationen for et erhvervslejemål er vigtig, men det er ikke det eneste, som man bør tage højde for. Lejemålets stand bør også undersøges nøje, da det kan have stor betydning for, hvordan du og dine medarbejdere trives i lokalerne, og hvordan kunderne opfatter virksomheden.

Det er selvfølgelig altid en god idé selv at tage ud og kigge på lokalerne til leje, så man kan se dem med egne øjne. Ser lokalerne gamle og slidte ud, eller har de en acceptabel stand, som kan give din virksomhed præsentable rammer? Ud over at se på lokalerne bør du også læse tilstandsrapporten for ejendommen, så du kan se, om der er nogle fejl og mangler, der kan gøre lejemålet mindre attraktivt.

3. Tilgængelighed for dine kunder og din målgruppe

Som virksomhed vil man ofte gerne sikre sig, at man er så tilgængelig for sine kunder som muligt. Det vil selvfølgelig være mere relevant for virksomheder, der har direkte kundekontakt på daglig basis såsom butikker eller detailforretninger. Derfor kan du med fordel tjekke, hvor tilgængelig din virksomhed vil være for dens kunder i erhvervslejemålet.

Det er bl.a. værd at undersøge, hvor gode transportmulighederne er i området, så dine kunder nemt kan lægge vejen forbi dine lokaler. Derudover kan du lave en analyse af befolkningen i lokalområdet og se nærmere på, om din målgruppe befinder sig i umiddelbar nærhed af lokalerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *